Island rundt – med god tid til at nyde det hele

8. – 17. august 2022 // 10 intensive dage // Fra Kastrup // Rejse nr. C-10

Turen arrangeres i samarbejde med Foreningen Norden, Aarhus.
NB: Aarhus-medlemmer har fortrinsret.

Rejselederen er K. Torben Rasmussen, forfatter af Turen går til Island.

Den oplevelsesrige rejse vil give viden om både det gamle Island og om det helt moderne.

Vi skal besøge Tingvallasletten, hvor Altinget blev stiftet i år 930, høre og se vandfaldet Gullfoss og opleve gejseren Strokkur, som sender sin kogende vandsøjle højt til vejrs.

Vulkaner, vandfald, varme kilder og udsigt over hav og fjeld spiller sine roller i den store tur.

Den kompetente dansk-talende rejseleder vil fortælle om det, vi ser og i øvrigt forklare om baggrunden for det hele – geologi, folk, økonomi og
sprog. Du kommer klogere hjem.

Vi sparer på luksus ved indkvarteringerne for i prisen at kunne inkludere turen til Vestmannaøerne, en hvalsafari og en sejltur mellem isbjerge.

Vor ambition er, at du skal vende hjem, oplivet og oplyst af den islandske energi.

Det er et højt prioriteret formål på vore rejser at skabe fælles oplevelser og nærvær mellem de rejsende. Det er en slags rejsende højskole.
Selv om oplevelserne står i kø, er turene ikke mere hektiske, end at der også er god tid til at tale sammen og udveksle erfaringer af alle slags.

Der er meget at dele…

Se mere:
Tur til Island 8.-17. august 2022 (download pdf)