SAMMENHOLD I NORDEN
Nordisk litteraturuge mandag 10-11-2025 kl. 19.00
Næshøjskolen Gl. Stillingvej 424, 8462 Harlev. Bus 11 og bus 113.
Et samarbejde med Harlev Biblioteks venner
Det var ikke svært at beslutte temaet i betragtning af alle de udfordringer ikke bare de nordiske lande, men verden som sådan står overfor lige nu. Temaet er valgt, fordi sammenhold er grundlaget for et stærkt, nordisk fællesskab. Når vi står sammen, styrker vi både vores fælles identitet, og vores evne til at møde fælles udfordringer.

I år er valget faldet på den norske forfatter, Jon Fosses roman Andvake (2007). Andvake betyder søvnløshed (nattevågen) eller vågende ånd, og kredser om kærligheden, der tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. De to unge, Asle og højgravide Alida, er blevet udgrænset af bygden, og for Alidas vedkommende, den familie, hun kommer fra, og de er rejst til Bergen i håb om at finde arbejde og bolig – og et sted, hvor Alida kan føde. Og en smule venlighed. Men Bergen viser sig rå, og udholdenheden kommer på prøve, men kærligheden er det konstante fænomen, der bygger broer, der bærer, og styrer Asles handlinger. Et moderne juleevangelie skjuler sig i denne fortælling, samt en meget intens og dramatisk kærlighedshistorie.
Oplæsning og kaffe er gratis
Ingen tilmelding
Se også:
SAMMENHOLD I NORDEN (download pdf)
Se også mere under “Arrangementer” øverst på denne side.

