Bag om balterne – i skyggen af den store nabo
Oplægsholder er Niels Bjørn Wied,
højskolelærer på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum
og rejseleder i de baltiske lande
Onsdag den 23. oktober 2024 kl. 19.00 i Det Grønlandske Hus, Dalgas Avenue 52C, Aarhus
Balternes historie er tumultarisk og kaotisk, drabelig og tragisk, magisk og inspirerende. Som Fugl Fønix har de tre små baltiske folk genrejst deres kulturer og skabt spirende samfund oven på Sovjetunionens rygende ruiner. Hvordan står det til i de baltiske lande i dag? Og hvordan er forholdet til den store nabo godt 30 år efter uafhængigheden fra Sovjetunionen.
Niels Bjørn vil hjælpe os med at få et lille indblik i balternes dramatiske historie, deres placering mellem Øst og Vest og deres spraglede kulturer. I løbet af aftenen stifter vi bekendtskab med en lille del af balternes særegne tradition for poetiske film og smukke sangtradition.
I pausen serveres en let anretning, vin, øl, pølser, ost og brød.
Pris for deltagelse er kr. 50-, som betales ved indgangen.
Tilmelding senest den 20. oktober til vicki.torkil.wurtz@gmail.com eller 26756223
Se mere:
Bag om balterne – i skyggen af den store nabo (download som pdf)