Hvad enhver bør vide om Norden

Folkeuniversitetets forårskatalog side 59
Holdnummer: 1911-465
Tid: 23/4, 5 tirsdage, kl. 17.30-19.15
Pris: 580 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, bygning 1530, auditorium F, Ny Munkegade 118

Medtilrettelæggere: Foreningen Norden i Aarhus

Samarbejdet betyder at du som medlem af Foreningen NORDEN kan deltage i de nedenstående forelæsninger for 100 kr. for alle 5 forelæsninger.

Rabatten gælder KUN NORDEN medlemmer. Brug dette link for at opnå rabatten på 480 kr. pr person: https://fuau.dk/adgang-til-specialaftale/ Rabatkode: norden (+ klik på billedet)

HVIS IKKE du har computeradgang, kan du henvende dig på telefon 88438000 eller personligt på Folkeuniversitetet. NAVITAS, Inge Lehmanns gade 10, 5. sal, Receptionen er i lokale 05.182.

Her kan betales med dankort. Husk at meddele, at det skal være med Foreningen NORDEN rabat.

Er vi slagsbrødre eller broderfolk? Har vi i de nordiske lande noget særligt til fælles, eller er Norden bare en romantisk drøm fra en fjern fortid?

I anledning af Foreningen Nordens 100 års jubilæum i 2019 kan du komme med en håndfuld fageksperter på en lystvandring gennem de store linjer i Nordens historie og samfundsudvikling samt få indblik i et udvalg af mesterværker inden for kunst og klassisk musik fra midten af 1800-tallet og frem.

Forelæserne retter hver især blikket mod det, de finder vigtigst at kende til inden for deres felt. Kom i godt selskab med bl.a. Margrethe 1., Vasaerne, Grieg og Jorn fem tirsdage i foråret.

Alle dagene fra 17.30 – 19.15. Herefter mulighed for at købe aftensmad i Matematisk Kantine.

Download: Hvad enhver bør vide om Norden – Folkeuniversitet Aarhus

23/04: Slagsbrødre eller broderfolk?
Nordens historie gennem 1000 år. Lars Hovbakke Sørensen, ph.d., adjunkt, Professionshøjskolen Absalon

30/04: ’Det nordiske’ i det moderne gennembruds og modernismens kunst.
Teresa Østergaard Pedersen, ph.d., museumsinspektør, Holstebro Kunstmuseum.

07/05: Klassisk musik
Carl Nielsen, Edvard Grieg og Jean Sibelius. Leif V.S. Balthzersen, mag.art. i musikvidenskab og tidligere musikchef for Aarhus Symfoniorkester .

14/05: Tillid – en nordisk gåde og guldgrube?
Christian Bjørnskov, professor i økonomi, Aarhus Universitet .

21/05: Nordisk samarbejde i dag og i fremtiden
Mogens Jensen, MF, fhv. minister og landsformand, Foreningen Norden.

Download: Hvad enhver bør vide om Norden – Folkeuniversitet Aarhus